Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/mariaogmaden.dk/public_html/wp-content/plugins/page-views-count/admin/admin-interface.php on line 364
Kærlighed. – Mariaogmaden.dk
Uncategorized

Kærlighed.

Hvad gør man når man er 25, snart 26 og man har gennemført tinder? prøvet Happn? Givet op, slettet tinder, hentet tinder igen betalt for tinder, jep, der har jeg også været, og slettet tinder igen. Været på utal af dates, gode dates, dårlig dates, skønne dates og sjove dates, dates der kun blev til en date. Gået i byen, flirtet, flirtet meget. Været i Netto i fuld krigsmaling eller i joggingtøj – sågar været på landsdækkende tv (måske var det dér, den kiksede). Jeg har mødt mænd, der havde “glem” de havde kone og børn der hjemme, mødt mænd jeg blev fascineret af, mødt mænd der ikke havde hjerne mellem ørerne, mødt skønne, sjove, dumme, grimme, kloge, lækre mænd. Men jeg har aldrig mødt den rigtige.

Hvor har jeg brugt mange timer her

Jeg er 25 og single. Hvordan forholder man sig så til sine veninder, der bliver gift, får børn, flytter sammen? De snakker om babytøj og bleer, om parforholdsproblemer, om parmiddag, huskøb, bryllupsplanlægning, hvor dejlig deres ferie til Mallorca i sommers var og at de lige har købt en ny sofa! Og hvad kan jeg egentlig byde ind med i de samtaler her? Min hund havde også fødselsdag i tirsdags – eller måske, jeg har ikke været i bad i to dage (ej, Maria, det siger du bare ikke), svaret er jo, det gjorde jeg, til en parmiddag, hvor jeg var det 5 hjul, men altså et reservehjul er også vigtigt at ha’ med. I konteksten til mine veninders liv, kan jeg ha’ svært ved at finde helt min rigtigt plads. Det er jo nok også en frygt for at vi vokser fra hinanden for kærester og børn gør bare noget ved et venskab. Jeg elsker at være lege “tante” og er pjatte med mine veninderes kærester, men jeg savner også “bare” mine veninder.

Sommetider, faktisk ofte tager jeg mig selv i at blive misundelig på alt det de har. Forstå mig nu ret, jeg er så glad for mine veninders lykke og ønsker dem alt det bedste. Jeg er klar med en skulder, de kan græde ved, når det er nødvendigt & nej jeg sidder ikke og klapper i mine små fede hænder, når mine veninders parforhold går skidt. Men jeg er 25 år og single, gu’ fanden ville jeg da gerne have en mand, et hus, en baby og en Volvo, men det har jeg ikke.


Hvad gør man så når man er 25 år, single og har gennemført og mødt alle slags mænd, uden at møde ham jeg ikke kan leve uden. Hvorfor? Er det fordi jeg har for høje krav? Fordi, jeg er mega kræsen? Fordi, jeg ved hvad jeg vil ha’? Eller måske fordi jeg ikke ved hvad jeg vil ha’? Er det fordi jeg er blev sær, af at være alene? Eller måske fordi jeg er blevet kompromisløs?
Jeg ved det ærligtalt ikke? Men jeg ved en ting, jeg tror på kærlighed, jeg tror på der er én der slår benene væk under mig og som finder mig og mit skøre væsen charmerende.


Hvad har jeg så? Jeg har mange ting og jeg føler mig egentlig meget privilegeret. Jeg er omgivet af gode mennesker, både mine veninder, deres mænd og deres børn. Jeg har et godt job, en god familie hund og jeg har ambitioner og drømme! Der er mange ting der er gode ved at være alene. Du lære dig selv at kende 100% for den du er og ikke i forhold til et andet menneske, du lære at stå på egne ben og jo, du kan godt selv bore den hylde op! Du må bo i et lyserødt prinsesse univers og skide med åben dør! Bruge hele din løn på sko og fylde to klæde skabe. Æde en pose chips ALENE og stadig ha’ lyst til en cheeseburger fra McDonald’s , uden der er nogen der siger noget. Du kan stene Sex and the city hele dagen og høre Celin Dion eller Nik og Jay for fulde blæs, for det er dig der bestemmer! Så single girl – nyd det!

Kærlighed til dig<3