Alle opskrifter,  Tilbehør

Kartoffelsalat m/ ærter og agurk

Don’t get me wrong – jeg elsker den helt klassiske kartoffelsalat, både til mor frikadeller, til pølserne på grillen og til stort set alt kød, virker kartoffelsalat altså bare. Det er en sikker sommerklassiker, og det er ikke uden grund, at den er elsket i de danske hjem.
Meeeen, der kan skal også være plads til fornyelse – og den kommer her!
Jeg må altså bare indrømme at denne her kartoffelsalat, den bliver en klar sommer favorit herhjemme – den er frisk, sprød, og lige tilpas med syre. Jeg er altså vild med den! Håber også du bliver det 🙂

Det skal du bruge:
Til 4 pers

800 g. små nye kartofler
1 agurk
2 dl. ærter
2 tsk Dijon
2 tsk grov Dijon
3 tsk akacie honning
1 dl. olie
2 tsk eddike (jeg bruger hyldeblomst eddike, men æble cider eddike fungere også helt fint)
salt og peber
urter – persille, kørvel, purløg

Sådan gør du:

  1. Kog kartoflerne og lad dem køle helt af
  2. Lav dressingen – start med at komme sennep, honning og eddike i en skål og rør det sammen, tilsæt olie i en tynd stråle under omrøring. Er dressingen for tyk, så tilsæt et par dråber kold vand. Smag til med salt og peber.- denne dressing er også skæppeskøn til sommerens mange salater.
  3. Skær kartoflerne i både – skær agurken over på langs og skrab kærnerne ud med en ske, skær agurken i tern på ca 1×1 cm.
  4. Hak en god potion urter fint.
  5. Vend nu kartofler, agurk, ærter og urter sammen.
  6. Hæld dressingen over til sidst og vend det hele godt sammen.

Velbekomme <3