
Svinemørbrad m. tomat/hvidløgs marinade og sommermos
Denne ret her er lige til grillen, men svigter vejret, eller har du ingen have (som jeg), så virker denne ret også helt fint i køkkenet. Så ingen undskyldning for ikke at komme i gang 😉
Det skal du brug:
Til 2 pers.
Marinade:
2 spsk. oliven olie
3 spsk. tomatpurre
2 fed hvidløg – i en pæn størrelse
1-1½ tsk. tørret rosmarin
1 tsk. farin
salt og peber
Sommermos:
4 bagekartofler
3 forårsløg
3 spsk. creme fraiche
3 – 4 store tsk. Kærgården mild chili
1 god håndfuld revet parmesan
Salt og peber
Baconbønner:
ca. 25 bønner (haricot vert)
4 skiver bacon
Sådan gør du:
Marinaden + kød:
- Den er så simpel, riv/pres eller hak hvidløget og rør derefter alle ingredienserne sammen i den skål, og smag til. Den må gerne være lidt stærk af hvidløg.
- Krydder kødet på alle sider og tilsæt lidt olie på en pande og giv den noget god varme, brun kødet af på alle sider.
- Skru ned for blusset, på lidt under middel varme og pensle marinade på kødet på alle sider og lad det stege stille og roligt færdigt.
- Forsæt med at pensle kødet, jeg penslet mit kød 3 gange under stegning – og en gang lige inden servering.
Sommermos:
- Skræl kartoflerne og sæt dem over og koge til de er helt møre
- Når kartoflerne er kogt, hælder du vandet fra og sætter gryden med kartoflerne tilbage på varmen, så det sidste vand lige fordamper – PAS PÅ, DE IKKE BRÆNDER PÅ, SÅ RYST GRYDEN EN GANG I MELLEM.
- Snit forårsløgene helt fint.
- Mos kartoflerne og rør creme fraiche, forårsløg, Kærgården mild chili, parmesan, salt og peber i og smag til.
- Læg den færdige mos i et ildfastfad, beklædt med bagepapir
- Bag den i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min . den skal bare lige være let sprød og gylden toppen.
Bacon bønner:
- Burger du friske bønner, så start med at skylde dem og skær den yderste top og bund af.
- Friske bønner, blanchere* du i 1 min. direkte efter du har blancheret dine bønner kommer du dem i isvand, så du stopper tilberedningen.
- Lad dine bønner lige dryppe af, samle 5-6 bønner i et lille bundt og vikle så en skive bacon om dem.
- Lig dem i et ildfastfad
- Bag dem i ovnen i 10 min ved 175 grader
- Giv dem de sidste 5 min ved 225 grader så baconen bliver sprød.
Du kan sagtens bruge frost bønner tid bacon bønner – så er fremgangsmåden den samme, du skal bare ikke blancher dem først.
*Blanchere betyder at sænke sine grønsager i kogende vand, i meget kort til fra 30 sek. til et par min. derefter kommet de i isvand for at stoppe tilberedningen.
Så er der den skønneste sommermiddag
Velbekomme <3

Hyldeblomstsaft
Du vil muligvis også synes om

Ristaffel
august 19, 2020
Muslinger som i sydens sol
juni 17, 2019